Det skorter ikke på valgmuligheder, når der skal vælges soundbar til stuen. Til listen kommer nu Sony HT-S2000, som især rammer den filmglade bruger.
Der er nemlig understøttelse for både Dolby Atmos og DTS:X, der begge tilhører kategorien for objektbaseret surroundlyd, som er blevet standarden på film og serier. Også på streamingtjenesterne, hvor Atmos har gjort sit indtog. Senere på året forventes DTS:X at blive tilgængelig på i hvert fald Disney+. Med HT-S2000 er man således kompatibel med fremtiden – som den ser ud nu.






Enheden er teknisk set et 3.1 system. Den skaber således tre fronthøjtalere (højre, venstre og center), mens to basenheder udgør .1 – nemlig subwooferen. HT-S2000 er udstyret med Sonys Vertical Surround Engine og S-Force Pro Front Surround. Førstnævnte skaber illusionen af lyd “over hovedet”, mens sidstnævnte skaber lyden, der skal foregive at komme fra siderne.
Artiklen fortsætter efter annoncen



