LAS VEGAS: Blandt de mange nyheder, Sony har med til CES, er en trådløs pladespiller der kan streame musikken direkte til trådløse Bluetooth-enheder som højttalere, hovedtelefoner eller soundbars. Sony PS-LX310BT har ligeledes indbygget phono-forstærker, så den kan kobles til højttalere og forstærkere helt traditionelt ved hjælp af kabel.
Pladespilleren har en dedikeret Bluetooth-knap til at koble sammen med enheder, samt en autoplay-funktion, der afspiller musikken automatisk fra den seneste tilkoblede enhed.

LX310BT kan desuden prale af en aluminiumstøbt pladetallerken og en nydesignet tonearm, der skulle give ekstra stabilitet. Den leveres derudover med et tykt og robust støvdæksel for at modstå resonans.
Artiklen fortsætter efter annoncen

