×
TeknologiTophistorie

Spotify HiFi udskudt på ubestemt tid

På trods af en planlagt lancering i slutningen af 2021, har Spotify udmeldt, at deres HiFi-abonnement er blevet udskudt på ubestemt tid.

Spotify har udmeldt at deres HiFi-abonnement er blevet udskudt på ubestemt tid. Den nye HiFi-plan skulle ellers være blevet lanceret “i udvalgte markeder” i slutningen af 2021.

For snart et års tid siden, tilbage i februar 2021, annoncerede Spotify deres planer om et HiFi-abonnement til streamingtjenesten, med en lancering på slutningen af året – i udvalgte markeder. Hvorvidt Danmark er inkluderet, vides ikke. Tiden gik og da vi nærmede os slutningen af december 2021, var der stadig intet tegn af abonnementet.
Læs mere om dette her: Lovet i år: Hvor er Spotify HiFi?

Frustrerede Spotify-brugere

I mellemtiden har flere brugere på Spotify Community udtrykt deres frustration og deres bekymring om, hvor abonnementet bliver af. Spotify har herefter udmeldt, at de lytter til brugerne, men at abonnementet er udskudt på ubestemt tid.

“Vi ved, at lyd i HiFi-kvalitet er vigtig for jer. Vi føler det samme, og vi er glade for at kunne levere en Spotify HiFi-oplevelse til Premium-brugere i fremtiden. Men vi har ikke timing detaljer at dele endnu. Vi vil selvfølgelig opdatere jer her, når vi kan,” lyder det på Spotify Community.

Hvad udskydelsen præcis skyldes, nævnes ikke. Udmeldelsen er dog ikke særlig opløftende, specielt hvis man har gået rundt og ventet på lyd fra Spotify, i højere kvalitet.

Vi kan håbe på at Spotify holder os opdateret løbende, som de lover.

Læs mere om Spotifys HiFi-abonnement her: Spotify HiFi: Nyt lossless abonnement


Læs også: HP klar med 4K 144Hz skærm målrettet PS5 og Xbox Series X: Omen 27u

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.