Elbiler

Suzuki lokker med 6 års fri service på ny el-SUV

Suzuki vil gøre elbilvalget lettere for nye købere. Derfor følger der nu seks års fri service med i den nye e Vitara – oveni seks års garanti.

Suzuki e Vitare

Suzuki går nu direkte efter de bilkøbere, der gerne vil over i elbil, men stadig er nervøse for regningen bagefter. Med en ny forårskampagne får købere af den elektriske Suzuki e Vitara nemlig seks års fri service med i prisen.

Det er et tilbud, der ifølge pressematerialet har en værdi på cirka 14.000 kroner. Sammen med seks års garanti er det et ret kontant forsøg på at gøre e Vitara til et mere trygt køb i en tid, hvor mange stadig er usikre på, hvad det egentlig koster at eje en elbil.

Suzuki præsenterer e Vitara som en elbil, der skal være nem at forstå, nem at køre og nem at leve med. Det ses også i kabinen. Under midterskærmen sidder der stadig fysiske knapper til blandt andet ventilation, så man ikke skal ind i menuer for alt. Samtidig kan man bruge stemmestyring til funktioner som sædevarme og temperatur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der fremhæves også den høje siddeposition, let indstigning og et bagsæde, der kan justeres i længden med op til 16 centimeter. Det skal give mere fleksibilitet mellem benplads og bagagerum, og det er præcis den slags praktiske løsninger, mange familier faktisk går op i.

Fra 229.990 kroner

Indstigningsudgaven hedder Club og koster fra 229.990 kroner. Her får man 144 hk, et 49 kWh LFP-batteri og en WLTP-rækkevidde på 344 kilometer. Udstyret inkluderer blandt andet varmepumpe, adaptiv fartpilot, blindvinkeladvarsel, navigation, nøglefri betjening og alufælge.

Næste trin er Active til 246.990 kroner. Her får man 174 hk, et 61 kWh-batteri og en officiel rækkevidde på op til 426 kilometer. Udstyret løftes samtidig med blandt andet varme i forsæder, rat, sidespejle og området ved forruden.

Topmodellen Adventure starter ved 266.990 kroner og lægger ovenpå med blandt andet kunstlæder, elektrisk justerbart førersæde, matrixforlygter, glastag, trådløs mobilopladning, 360 graders kamera og Infinity-anlæg med ni højttalere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Suzuki prøver også at skille sig ud på et andet punkt. Active og Adventure kan nemlig fås med firehjulstræk for 13.000 kroner ekstra. Med firehjulstræk stiger den samlede effekt samtidig til 184 hk.

Se og sammenlign varianter her.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.