Omdan din bil til en smartcar med kørende wifi-hotspot og få en masse smarte funktioner med i hatten, med Telia Sense Car løsningen, der er blevet lanceret i dag. Løsningen virker i alle biler der er mindre end 15 år gamle.
Telia Sense Car er en dongle, der nemt monteres i bilens OBD-port. Donglen har både GPS, Bluetooth og trådløst internet – og den opretter automatisk et wifi-netværk som kan tilgås af bilens passagerer; altså f.eks. ungerne, når de skal underholdes på vej sydpå i sommerferien.
Kørebog og tyverialarm
Far (og mor) vil også kunne få glæde af en række andre muligheder, som Telia Sense Car giver. Takket være indbyggede sensorer og GPS-chip, kan tjenesten føre automatisk kørebog, ligesom den kan advare, hvis bilen udsættes for hærværk, indbrud – eller hvis den bevæger sig uden for det område, hvor den er parkeret.
Artiklen fortsætter efter annoncen

