×
Elbiler

Tesla Model 3 får nyt ladestik i Europa

Tesla Model 3 bliver kompatibel med Europas netværk af hurtigladere - og de "gamle" modeller får en adaptor

Tesla er kendt for at have deres helt eget netværk af ladestandere i USA og Europa – men Teslas tre nuværende modeller i Europa kan ikke lade på de nyeste hurtigladere fra andre udbydere end Tesla selv. Men med Model 3 kommer det til at ændre sig – det bekræfter Tesla nu.

CCS er det nye sort

Sådan ser CSS Combo 2 stikket ud

Over hele Europa bliver der bygget nye opladere der kan oplade de mange nye elbiler der forventes at dukke op over hele kontinentet de næste år. Og langt de fleste bruger standarden CCS. For at gøre den mindste Tesla kompatibel med det netværk har den amerikanske producent altså nu valgt en at CSS stikket er standard på den europæiske version af Model 3.

Superchargere skal opdateres

Det nye stik kræver dog, at Tesla også bruger betydelige resourcer på at opgradere hele deres Superchargernetværk i Europa til at understøtte CSS – en proces de begynder på allerede nu, siger Tesla i en udtalelse til Elektrek.

Adaptor til S og X

Hvis du er den lykkelige ejer af en Model S eller X vil du også få mulighed for at bruge det nye stik via en adaptor, siger Tesla i samme udtalelse. Det vil dog kræve, at du investerer i en adaptor – men du kan selvfølgelig også bare fortsætte med at lade på Teslas egne Superchargere.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.