×
Elbiler

Tesla opdaterer med “Dog Mode” – holder hunden kølig i bilen

Tesla er klar med endnu en feature på listen - denne gang får menneskets bedste ven også nytte af muligheden for at opdatere bilen over nettet

En ny funktion i softwaren på Teslas biler lader dig efterlade din firbenede ven i bilen – selv i varmt vejr. Ikke noget med at lade vinduet stå på klem længere – vovse bliver holdt kold og får frisk luft fra air-condition anlægget i bilen.

Skærmen giver besked

Når “Dog Mode” er slået til viser skærmen temperaturen i bilen med store bogstaver – formentlig for at forhindre bekymrede forbipasserende i at smadre en rude for at “redde” hunden i bilen. Der står også, at man ikke skal bekymre sig, for ejeren er snart tilbage.

Også mens bilen er slukket

“Som den første bilproducent har vi lanceret en funktion kaldet “Cabin Overheat Protect” (kabine overophedning beskyttelse, red.). Denne funktion holder bilens kabine på en sikker temperatur i timevis – selv når bilen ellers er slukket. Det er kun muligt i en elektrisk bil med Teslas store batterier” sagde Tesla da de lancerede version 8 af deres software. Men nu går de altså skridtet videre og kalder funktionen “Dog Mode” – med grafik og det hele.

Tesla arbejder stadig på at bygge den “helt selvkørende bil” – og funktionaliteten vil løbende blive udvidet gennem softwareopdateringer – men de har altså også fokus på andre dele af bilens brug. For nylig har de også lanceret en ny sikkerhedsfeature, der lader bilen bruge sine kameraer i kamp mod hærværk og tyveri.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.