Elbiler

Tesla præsenterer fræk elektrisk sportsvogn

Elon Musk lancerede i nat verdens hurtigste masseproducerede bil – og en elektrisk, selvkørende truck.

Han drømmer stort og hurtigt, Teslas Elon Musk, og i nat viste han Teslas hidtil største satsning – i hvert fald fysisk – i form af den fuldstændig elektriske lastvogn Tesla Semi, samt en lynhurtig Tesla Roadster, der kan accelerere fra 0 til 60 mil i timen (97 kilometer i timen) på 1,9 sekunder, hvilket giver den prisen som verdens hurtigste masseproducerede bil.

Et tusinde kilometer på en opladning

Tesla Roadster er udrustet med et 200kwh-batteri, der giver bilen en radius på 620 miles – altså over 1.000 kilometer. Det er ny rekord, hævder Musk. Bilen har tre motorer, en i front og to i bag, er firehjulstrukket og har plads til fire personer.

 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Tesla Roadster

Musk ville ikke ud med tophastigheden, men antydede, at den var “over 250 mph”. Til sammenligning har verdensrekordholderen, Agere RS af svenske Koenigsegg, en topfart på 277,9 mph.

 

Tesla Roadster forventes at blive sat til salg i 2020.

Selvkørende lastvogn

Men aftenens egentlige hovedperson var de elektriske lastvogn Tesla Semi.

Den drives af et kolossalt batteri, der kan køre Semi fuldt lastet hele 800 kilometer på en opladning. Den kan endda køre sig selv – i hvert fald på motorveje.

 

Ifølge Musk starter produktionen i 2019.

Interiøret ligner ikke just en dieselslugende lastvogn anno 2017. Sædet er placeret i midten af kabinen – og så langt fremme, at chaufføren kan se vejen lige foran trucken. Chaufføren har to trykfølsomme 15-tommer-skærme til at håndtere navigation og kørselsdata – og til at se blinde vinkler omkring monsteret. Der er kun en enkelt synlig knap og den aktiverer ulykkeslyset. Alt andet klares enten via skærmene eller de to betjeningspinde, der er monteret på ratstammen.

Tesla Semi

 

Tesla Semi

Tesla Semi

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.