Test: Samsung Galaxy Z Fold7

Det føles næsten som om foldbare telefoner nu er blevet hverdag. Samsung har i hvert fald holdt fast ved konceptet længe nok til, at det ikke længere føles som et eksperiment. Fold7 er syvende generation, og med den følger både forventninger og en vis modenhed. Spørgsmålet er, om det stadig er kompromisernes land, eller om tiden endelig er kommet til at anbefale en foldbar telefon uden forbehold? Der er stadig svagheder, men de bliver færre og færre, og Fold7 nærmer sig det, jeg gerne vil have, hvis jeg skal kaste mig endelig i armene på den foldbare teknologi. Læs med og se, om du er enig.

Et design der ligner – og alligevel ikke

Ved første øjekast ligner Fold7 sin forgænger ret meget. Den er stadig rektangulær og forholdsvis tung. Men noget er alligevel anderledes. Det første man lægger mærke til, er tykkelsen – eller snarere mangel på samme. Fold7 føles næsten som en almindelig telefon, når den er klappet sammen. Det er nyt, og det er en reel forbedring. Det gør den nemmere at have i lommen, og det får hele konceptet til at føles mere færdig. Den testede version er blå, og den er faktisk ganske pæn – og foldet sammen kunne man godt forledes til at tro, at der bare er tale om en helt almindelig telefon. Og det må siges at være et fremskridt.

Selve hængslet er også blevet redesignet. Det åbner glattere, og der er færre mellemrum mellem skærmene, når telefonen er lukket. Materialevalget virker solidt, og overfladerne er præcist forarbejdede. Fold7 er stadig ikke en telefon, man bør tabe på fliserne, men den føles mere robust end tidligere generationer, og byggekvaliteten kan der, som sædvanlig, ikke sættes en finger på.

Opsætning og første oplevelse

Når man tænder Fold7 for første gang, bliver man guidet gennem opsætningen med det klassiske One UI-interface. Det er let at følge, og overførslen fra en tidligere Samsung-telefon fungerer problemfrit – især hvis man bruger Smart Switch. Jeg vælger dog altid at sætte den op som en ny telefon, og det tog under ti minutter før alt var klar. Der er heldigvis ikke meget bloatware at spore, omend Samsung naturligvis har deres egne apps – men de er generelt i høj kvalitet og ganske brugbare.

Biometrisk sikkerhed klares med både ansigtsgenkendelse og fingeraftrykslæser. Sidstnævnte sidder i power-knappen, og den fungerer hurtigt og præcist. Man kunne måske ønske sig, at den var placeret under skærmen, men det er en mindre detalje. Jeg klarer mig fint med ansigtsgenkendelsen der er hurtig og præcis, omend stadig ikke helt på højde med Apples FaceID.

Let at gå til – også som foldbar

At bruge Fold7 føles hurtigt naturligt. Overgangen mellem den ydre og indre skærm er glidende. Samsung har gjort et stort arbejde for at få apps til at håndtere de skift, og de fleste fungerer, som man forventer. For eksempel kan man starte en samtale på den lille skærm og folde op for at få mere overblik. Eller kigge på et kort på den lille skærm og – igen – folde op og få mere overblik. Det er let og intuitivt.

Brugerfladen er optimeret til multitasking. Det er muligt at have flere vinduer åbne på samme tid, og man kan justere layoutet præcist. Det kræver lidt tilvænning, men det er fleksibelt, når man først får det ind under huden.

En ydre skærm der rent faktisk er god

Et af mine største irritationsmomenter ved tidligere Fold-modeller har været den smalle ydre skærm. Den har ofte føltes klemt og upraktisk. Det er ikke tilfældet her. Fold7 har en ydre skærm på 6,3 tommer med en lidt bredere formfaktor end før. Det gør den væsentligt mere anvendelig til almindelige opgaver som at skrive beskeder eller læse nyheder. Kvaliteten er som man forventer af en topmodel, så der er ingen fingre at sætte – pun intended – på yderskærmen. Og det er godt – for min erfaring med foldbare er, at de fleste bruger yderskærmen over halvdelen af tiden. Så hvis man allerede skal gå på kompromis her, er det en sløj start.

Inderskærmen er stadig hovedattraktionen. Den måler 7,6 tommer og bruger en Dynamic AMOLED 2X-panel med op til 120 Hz opdateringshastighed. Farverne er flotte, lysstyrken er høj, og touchresponsen er skarp. Men folden i midten? Den er stadig alt for synlig. Man vænner sig til den, ja, men den forsvinder ikke.

Det er stadig en påmindelse om, at teknologien ikke er helt i mål, og jeg må personlig stadig konkludere, at det nok er den største hindring for, at jeg helt overgiver mig. Men jeg har lov at håbe på Fold8, der formentlig vil have den teknologi som, hvis rygterne holder vand, også vil blive brugt i Apples kommende foldbare telefon. Og – igen ifølge rygterne – så skulle der ikke være skyggen af en fold midt på skærmen. Endelig. Og SÅ er jeg all in. Men med Fold7 er det stadig et kompromis, du skal være villig til at indgå.

Hurtig og lydhør – næsten hele tiden

Fold7 er udstyret med den nyeste Snapdragon 8 Gen 3-chip, og det kan mærkes. Alt flyder. Apps starter øjeblikkeligt, skift mellem vinduer sker uden hakken, og spil kører uden problemer – også grafiktunge titler.

Selv når man har flere apps kørende samtidigt på den store skærm, oplever man sjældent forsinkelser. Telefonen bliver en smule varm under pres, men ikke ubehageligt varm. Det samlede indtryk er en telefon med overskud, og det er præcis det, man forventer af en topmodel i 2025.

Batteri og opladning kunne være bedre

Batteriet i Fold7 er på 4.400 mAh, og det er nok til en dags almindelig brug – men heller ikke meget mere. Hvis man bruger den store skærm flittigt til video, multitasking eller gaming, skal man forvente at lade op sidst på eftermiddagen. Holder man sig, som jeg, på den ydre skærm 80-90% af tiden, ja så er der intet problem i at komme igennem dagen.

Opladningen sker med op til 25 watt kablet, hvilket føles langsomt i en tid, hvor konkurrenter tilbyder 65 watt eller mere. Til gengæld er det alt andet lige bedre for batteriets holdbarhed ikke at blive blæst igennem med 65 watt, og hvis du, som jeg, alligevel lader telefonen om natten, er det ikke det store savn.

Trådløs opladning understøttes også, men heller ikke her imponerer hastigheden. Det er slet ikke en dealbreaker, men det er en af de områder, hvor Fold7 føles lidt bagud, men det er tydeligvis et bevidst valg fra Samsung, og jeg er enig med dem i, at det ikke er en enorm prioritet.

Et kamera der gør det meste rigtigt

Kamerasystemet i Fold7 består af tre bagkameraer: en 200 MP hovedsensor, en 12 MP ultravidvinkel og en 10 MP tele med 3x optisk zoom. Resultaterne er generelt gode. Billeder i dagslys er skarpe og velafbalancerede. Farverne er lidt mættede, men ikke overdrevent.

I mørke klarer kameraet sig fornuftigt, men ikke på niveau med de bedste kameratelefoner. Det er dog rigeligt for de fleste, og særligt muligheden for at bruge det store indvendige skærm som søger og den ydre skærm til selfies giver ekstra fleksibilitet, og er faktisk noget man hurtigt vænner sig til.

Frontkameraet på ydersiden er på 10 MP og fungerer udmærket til videoopkald. Der er også et 10 MP kamera under den indvendige skærm, men kvaliteten er lav, og det er bedst egnet til nødsituationer.

One UI på sit mest fleksible

Fold7 kører Android 16 med Samsungs One UI 8. Det er en af de mest tilpassede versioner af Android, og på en telefon som denne giver det mening. Samsung udnytter skærmfladen godt med multitasking-funktioner og flydende vinduer. Jeg er generelt glad for OneUI, og på Fold7 er jeg nærmest endnu mere tilfreds med det, omend jeg også er ret vild med den “rene” Android som du eksempelvis finder på Googles Pixel 8 serie. (Jeg har i øvrigt anmeldt Pixel 8 Pro Fold her, skulle du ville have en lidt billigere foldbar – og der kommer også en Pixel 9 der skal tage kampen op med Fold7 lige om lidt.)

Der er masser af funktioner, fra skærmdeling og drag-and-drop mellem apps til DeX-mode, hvor telefonen kan fungere som en slags computer. For nogle vil det føles som for meget. For andre er det netop fleksibiliteten, der gør Fold7 interessant.

Samsung lover op til 7 års opdateringer, hvilket er i topklasse. Det er med til at gøre investeringen mere fremtidssikret.

Ikke for alle – men nemmere at få fat i

Fold7 lanceres i Danmark med en vejledende pris fra omkring 16.999 kroner, men er allerede til at finde til en noget mere rimelig pris omkring 14.000 kr. og prisen går kun en vej. 14.000 kr. er mange penge for en telefon, men teknologien ses stadig som premium, og det betyder altså et højere prisskilt. Der følger 256 GB lagerplads med i standardmodellen, og den fås i flere farver, herunder sort, sølv og en ny mørkeblå nuance – som altså er den, jeg har haft fat i.

Den sælges både direkte fra Samsung og hos større danske teleselskaber. Flere tilbyder også abonnementsmodeller, hvor man kan afbetale telefonen. Tilgængeligheden er bedre end tidligere år, men det er stadig en nichetelefon, og mit gæt er, at der ikke bliver solgt enorme mængder.

En foldbar telefon der faktisk giver mening – for nogen

Galaxy Fold7 er ikke længere en gimmick. Det er en fuldblods-smartphone, der tilfældigvis kan foldes ud som en tablet. Den er hurtig, godt bygget og brugervenlig. Den ydre skærm er blevet god nok til daglig brug, og tykkelsen er nu lav nok til, at man ikke føler, man bærer rundt på et eksperiment.

Men folden i midten af skærmen er stadig for synlig, og batteri samt opladning kunne være bedre. Kameraet er fornuftigt, men ikke banebrydende. Så Fold7 er ikke perfekt – men det er den mest helstøbte foldbare telefon, jeg har brugt til dato. Og har du brug for den fleksibilitet du får med en telefon der også kan blive til en lille tablet, ja så er der ikke mange konkurrenter på markedet der gør det bedre. Men der kommer jo en Google Pixel 9 Pro Fold lige om lidt…

Du kan læse mere om Fold7 hos Samsung her.