Elcykler er efterhånden blevet en dyr fornøjelse. Det er ikke usædvanligt at betale 15.000-25.000 kroner for en model fra de etablerede mærker, og selv de billigste alternativer koster ofte omkring 10.000 kroner. Derfor virker en pris på omkring 4.200 kroner næsten for god til at være sand. Man forventer kompromiser, billige komponenter og en oplevelse, der mest af alt minder om et stykke legetøj.
iScooter EB3S overrasker heldigvis fra første øjeblik. Det er ganske enkelt en langt mere seriøs cykel, end prisen antyder. Det betyder ikke, at den er perfekt, og der er områder, hvor man tydeligt kan se, hvor producenten har sparet. Men det ændrer ikke ved, at den samlet set leverer en oplevelse, som er svær at matche i prisklassen.
Mere rigtig cykel end billig elcykel
Det første, der springer i øjnene, er byggekvaliteten. Jeg havde ærlig talt forventet noget langt mere skrøbeligt, men EB3S virker solid fra første tur. Stellet føles robust, komponenterne sidder ordentligt fast, og der er generelt ikke noget, der giver indtryk af en billig discountcykel.
Artiklen fortsætter efter annoncen







