Det tyske lydmærke Teufel har kastet sig ud i noget, der mest af alt minder om en kærlighedserklæring til alle med skruetrækker i den ene hånd og bæredygtighed i den anden: En open source-højtaler, du selv kan samle, reparere og tilpasse. Navnet er Mynd – og den vender op og ned på, hvad en Bluetooth-højttaler kan være.
I en tid, hvor elektronik alt for ofte er limet sammen og designet til at dø, forsøger Teufel at gå en helt anden vej. Mynd er tænkt som et modstykke til “brug og smid væk”-kulturen – en højttaler, hvor både batteri og højttalerelementer kan udskiftes. Og så er både hardware og software gjort frit tilgængelig for alle, der vil nørde med.
Print din egen højtaler
Ja, du læste rigtigt. Har du en 3D-printer derhjemme, kan du hente Teufels designfiler og printe hele chassiset selv. Resten – som højttalerenheder og elektronik – kan købes og samles med en håndfuld skruer. Resultatet? En Bluetooth-højttaler med netop den klang, det udseende og de funktioner, du ønsker.
Artiklen fortsætter efter annoncen




