En britisk forsikringsvirksomhed har samlet fire års søgehistorik og skabt en digital elbil, der samler alt det, bilejere leder efter. Resultatet? En sort crossover med drømmepotentiale – og et navn, der matcher ambitionerne: The Zenith.
Af alle biltyper på markedet, er det crossoveren, der løber med opmærksomheden. Ikke kun er den blandt de bedst sælgende biltyper i Storbritannien – Tesla Model Y har længe været verdens mest solgte elbil. Det var med det i baghovedet, at forsikringsselskabet Confused.com kastede sig ud i et anderledes, men opsigtsvækkende eksperiment: Hvad hvis man lavede en bil, der kombinerede alt det, folk faktisk søger efter?
Et digitalt Frankenstein-monster
Gennem en analyse af søgedata fra 2020 til 2024 har selskabet identificeret de biler, der har været mest populære i folks søgninger, fortæller InsideEVs. Ud fra designtræk fra modeller som Range Rover, Honda Civic, Toyota Camry, Ford Mustang og BMW X1 – blandt mere end 600 andre – skabte de den perfekte drømmebil.
Artiklen fortsætter efter annoncen


