Teknologi

Trump går til kamp mod deepfakes – men kritikerne advarer om bivirkninger

Ny lov kriminaliserer deling af deepfakes og intime AI-billeder uden samtykke – men risikerer at ramme bredere end tiltænkt.

Trump
Donald Trump (foto: White House/Flickr).

Donald Trump har underskrevet den nye “Take It Down Act”, der skal bekæmpe spredningen af intime billeder uden samtykke – herunder AI-genererede såkaldte deepfakes. Loven blev vedtaget med stor opbakning i Kongressen og forpligter sociale medier til at fjerne krænkende indhold inden for 48 timer, når de bliver gjort opmærksomme på det.

Loven gør det strafbart at dele både ægte og AI-genererede intime billeder uden samtykke med op til tre års fængsel og bøder. Samtidig pålægges sociale medier et ansvar for ikke bare at reagere hurtigt på henvendelser, men også at forsøge at finde og fjerne kopier. Det er Federal Trade Commission (FTC), der skal føre tilsyn med loven, og techselskaberne har ét år til at tilpasse deres systemer.

Ved underskrivelsen slog Trump fast, at han selv ser sig som offer for onlinechikane:

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg vil bruge den her lov selv, hvis I ikke har noget imod det. For ingen bliver behandlet dårligere end jeg gør online, sagde han, ifølge The Verge, under sin tale til Kongressen.

Bekymring for misbrug og uklare grænser

Selv om mange aktører, herunder techfirmaer og interesseorganisationer for børn og unge, har bakket op om intentionen, rejser flere eksperter kritik af lovens mulige konsekvenser. Organisationer som Electronic Frontier Foundation (EFF) og Center for Democracy and Technology (CDT) frygter, at lovens uklare formuleringer kan føre til overreaktioner, censur og pres på krypteringsteknologier.

MERE OM SAMME EMNE:

Kritikken rettes ikke kun mod selve loven, men også mod den måde, Trump-administrationen håndterer tilsynsmyndighederne. At Trump har afsat demokratiske kommissærer i FTC har skabt yderligere frygt for, at loven kan blive brugt selektivt mod politiske modstandere.

Mens Take It Down Act bliver præsenteret som et skridt mod at beskytte privatlivet i en tid med kunstig intelligens, er der altså stor uenighed om, hvordan det i praksis vil fungere. Intentionen er klar – men vejen til reel beskyttelse af ofre for billedmisbrug kan vise sig at være både kompliceret og kontroversiel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.