Deepfakes skal ikke længere bare kunne flyde rundt på nettet uden tydelig afsender. EU-Kommissionen har nu offentliggjort et nyt kodeks for mærkning af AI-genereret og AI-manipuleret indhold. Det gælder blandt andet billeder, videoer, lyd, tekster og publikationer, hvor kunstig intelligens kan få noget falsk til at ligne virkelighed.
Det kan betyde, at det fremover bliver nemmere at spotte, når et billede af en kendt person, en politiker eller en dramatisk nyhedsvideo ikke er ægte.
Kodekset er en del af EU’s AI Act og handler især om gennemsigtighed. Indhold skal kunne mærkes, spores og i nogle tilfælde genkendes af både mennesker og maskiner. EU lægger blandt andet op til fælles ikoner, der hurtigt skal fortælle brugeren, om indholdet er kunstigt skabt eller ændret med AI.
Det lyder oplagt. For AI-fup er allerede blevet et konkret problem. Billeder, stemmer og videoer kan i dag manipuleres så overbevisende, at mange brugere ikke har en chance for at gennemskue det ved første øjekast.
Men der er også en vigtig hage: Kodekset er frivilligt. Det betyder, at seriøse virksomheder og myndigheder får en manual til at gøre det rigtige. Men dem, der bevidst bruger deepfakes til svindel, propaganda eller manipulation, vil næppe stille sig pænt i kø for at sætte advarselsmærker på deres eget indhold.
Derfor løser mærkningen ikke problemet alene. Den kan hjælpe brugerne, give medier og platforme fælles spilleregler og gøre det sværere for lovlige aktører at gemme sig bag uklare AI-processer. Men den stopper ikke de værste deepfakes fra at blive lavet.
Fra dansk side ventes en egentlig vejledning først i fjerde kvartal 2026. Indtil da er den bedste tommelfingerregel stadig den samme: Hvis noget ser sensationelt, vredesvækkende eller næsten for perfekt ud, så bør man tjekke kilden, før man deler.
