×
Sponseret indhold

Tv-købeguide: De vigtigste ting, du skal overveje, inden du køber tv

Tip: Flyt tættere på dit tv og fortæl det, hvad du vil se.

Sponseret indhold – Denne artikel præsenteres af LG

Størrelse? 4K-opløsning? HDR? Bedste tv til VM i fodbold? Spørgsmålene ved køb af et tv er lige så mange som mulighederne, her er nogle af de vigtigste ting at overveje.

Der er mange ting at tænke på, når man investerer i et nyt tv. For nogle er det en svær men spændende proces, for andre er det bare besværligt og en beslutning, man helst vil have overstået. I sidste ende er alle tv-brugere forskellige, og hver har sin smag, men her kommer en gennemgang af, hvad der er vigtigst at tænke på, når du skal købe et nyt tv i dag.

TL:DR

  1. Størrelsen spiller en rolle – men afstanden til tv’et er lige så vigtig.
  2. Du får Ultra HD 4K med i købet – brug de rette kilder for at udnytte det
  3. OLED er det mest eksklusive valg, LCD/LED giver flest tommer for pengene – billedprocessoren påvirker billede og funktion
  4. HDR gør billedoplevelsen mere naturlig – vælg det rette HDR-format, og vær forberedt for HFR
  5. Et Smart-tv har ikke kun apps, men kan også styres med bevægelser og stemmen
  6. Glem ikke lyden – supplér med et surroundsystem eller en soundbar

1. Sats stort – eller ryk sofaen frem

Det allerstørste spørgsmål for mange tv-købere er, hvilken størrelse man skal vælge. Her må man tage hensyn til alt lige fra budget til møblering og smag, men der er som regel ikke mange, der føler, at de har købt et tv, der er for stort. Vi vænner os forbavsende hurtigt til størrelsen, og samtidig siger videnskaben, at mange med en normal afstand til tv’et (3-4 m) burde have et næsten enormt tv for at opnå optimal indlevelse. Ifølge retningslinjerne fra Society of Motion Picture & Television Engineers skal dit tv rumme 30 grader af dit synsfelt ved blandet materiale (film, sport, spil), mens det ved film gerne må dække op til 40 grader af synsfeltet. Det vil sige, at du helst skal sidde 2,69 meter fra en 65″ skærm, når du ser sport, og så tæt på som 1,98 meter, når du ser film.

Tv-størrelse Anbefalet afstand (blandet indhold) Anbefalet afstand (film)
32 tommer 1,33 meter 0,98 meter
42 tommer 1,75 meter 1,29 meter
50 tommer 2,06 meter 1,53 meter
55 tommer 2,28 meter 1,68 meter
60 tommer 2,48 meter 1,83 meter
65 tommer 2,69 meter 1,98 meter
70 tommer 2,9 meter 2,13 meter
75 tommer 3,1 meter 2,29 meter
80 tommer 3,31 meter 2,44 meter
85 tommer 3,52 meter 2,59 meter

Tidligere har opløsningen på dit tv spillet en stor rolle for, hvor tæt du bør sidde på tv’et, men med Ultra HD-opløsning spiller det næsten ikke nogen rolle. Pixlerne i et 4K-tv er så små, at du aldrig kommer til at se dem, når du sidder i en behagelig afstand fra tv’et, det er snarere billedmaterialets kvalitet, der kommer til at sætte begrænsninger.

Din tv-oplevelse påvirkes meget, men ikke udelukkende, af størrelsen, så lad dit budget og afstanden til dit tv afgøre, hvor mange tommer du vælger, og sørg for også at dække andre vigtige aspekter ind. I Europa sælges der i dag flest fjernsyn på mellem 60-69 tommer, og 65 tommer er ofte en god retningslinje for de fleste forbrugere.

Tips: Et godt personligt pejlemærke kan være at tænke på, hvilken række du plejer at foretrække at sidde på i biografen, jo længere fremme jo større tv/kortere afstand vil du også foretrække derhjemme. Hold dig heller ikke tilbage for at skubbe sofaen tættere på tv’et eller sætte en lænestol lige foran det, når det er tid til at se favoritfilmen.

2. Ultra HD 4K er nærmest med i købet

En højere opløsning med flere pixels giver både bedre skarphed og detaljerigdom, når du ser tv. Ultra HD 4K er i dag standardopløsningen, som næsten alle nye tv-apparater understøtter og det helt uden ekstra udgifter. Der er ganske enkelt ingen grund til at vælge en lavere opløsning, og selvom almindelige HD tv-udsendelser i Danmark ikke sendes i 4K, kan mange tv-apparaters opskaleringsfunktion give et skarpere billede. Med 4K-opløsning er du også bedre fremtidssikret, og du øger genbrugsværdien af dit tv.

Tips: For at få mest muligt ud af 4K-opløsningen, skal du, som nævnt ovenfor, sidde tættere på dit tv. Ultra HD Blu-ray, Netflix, Youtube, Xbox One X og Playstation 4 Pro samt Apple TV 4K er nogle af de enheder og tjenester, der leverer meget materiale i 4K-opløsning.

3. LCD/LED, OLED og billedprocessor

De fleste har hørt om LCD og OLED, som kort fortalt er to forskellige skærmteknologier, de benyttes i tv. Den største forskel, selvom der findes mange flere, er, at LCD-tv benytter lysdioder bag skærmen til at regulere lysstyrken på tv’ets pixels, det er også herfra navnet LED-tv (light emitting diod) stammer. Resultatet er et lysstærkt tv med relativt lave fremstillingsomkostninger. I et OLED-panel er hver enkelt pixel (ca. 8 millioner i et 4K-tv) sin egen lyskilde og kan til forskel fra en pixel i et LCD-tv slukkes helt. Det giver OLED en betydelig fordel, når der skal vises sorte farver og kontrastforhold, som er meget vigtige aspekter ikke mindst i film og spil. OLED er samtidig dyrere at fremstille, og prisen pr. tomme er højere sammenlignet med de fleste LCD-tv’er.

OLED benytter ikke separat baggrundsbelysning, men hver pixel er derimod sin egen lyskilde.

Mens billedpanelet er meget vigtigt, er der mange, der glemmer processorerne, der driver panelet. Ikke mindst OLED-paneler med 8 millioner individuelle pixels kræver høj beregningskraft at styre effektivt. En mere kraftfuld billedprocessor gør det muligt at anvende avancerede billedteknologier til at forbedre billedkvaliteten, f.eks. i fartfyldte sportsbegivenheder som VM i fodbold, og til at mindske input lag i spil. Tommelfingerreglen siger, at hver ny tv-generation har mere kraftfulde billedprocessorer, men engang imellem tages ekstra store skridt, så det er derfor værd at holde ekstra øje med dette.

Tips: Både dit fjernsyns billedkvalitet, ydeevne og funktioner påvirkes af tv’ets billedprocessor. Overvej, hvilke funktioner og hvor høj fremtidssikkerhed du ønsker, når du vælger tv. I valget mellem LCD og OLED er det OLED, som generelt leverer den bedste billedkvalitet, mens LCD ofte er et billigt alternativ, hvor man får mange tommer for pengene.

Hurtige fakta: LG α (Alpha) 9

LG’s nye OLED-billedprocessor α9 har 35 % højere beregningskraft i forhold til tidligere kredsløb og understøtter 10-bit farvehåndtering. Det gør det muligt for et OLED-tv at identificere 7,3 gange flere farver end sidste års modeller. Processoren kan i fire trin (2 gange så mange som sidste års model) minimere billedfejl og flimmer i farveovergangene på alle billedkilder. Dette uanset om det er tv-udsendelser, højopløst materiale eller andet komprimeret billedmateriale som f.eks. streamingtjenester og downloadet videomateriale. Processoren muliggør også stemmestyring af dit tv, gengivelse af billedmateriale i op til 100 fps samt et ekstra lavt input lag i HDR-spil på 20,9 ms.

4. HDR og HFR

High Dynamic Range (HDR) er en teknologi, der gør det muligt for tv-apparater og skærme at vise mere livagtigt materiale end tidligere med et bredt dynamisk omfang. Rent teknisk leverer HDR-materiale ekstra parametre (metadata), der fortæller dit HDR-tv, hvordan det skal genskabe flere detaljer i både de lysere og mørkere dele af et billede. Forskellen mellem HDR- og SDR-materiale påvirker ifølge forbrugerundersøgelser ofte billedoplevelsen mere end at gå fra 1080 p til 4K-opløsning.

Allerede i dag bruger spilkonsoller og tjenester som Netflix og Ultra HD Blu-ray HDR, og teknologien er også på vej til tv-udsendelser. Mens grundtanken med HDR altid er den samme, findes der forskellige standarder, hvor HDR10, HGL og Dolby Vision er de mest kendte, men også Technicolor HDR bliver mere og mere omtalt. For at være sikker på, at dit tv kan vise alt HDR-materiale, kræves det, at det understøtter alle de forskellige HDR-standarder.

  • HDR10 – den mest almindeligt brugte standard i dag
  • Dolby Vision – den mest avancerede HDR-standard, som stiger i popularitet
  • HGL HDR – en standard, der efter sigende skulle være aktuel for tv-udsendelser i HDR
  • Technicolor HDR – en teknologi, der kan sende HDR- og SDR-materiale i samme billedstrøm

HFR er en ny teknologi på tv-markedet, som muliggør udsendelser og materiale, der sendes i 100 til 120 billeder pr. sekund. Mens film ofte optages og ifølge mange opleves bedst i 25-30 billeder pr. sekund, forholder det sig anderledes med sport og spil. Med hurtige bevægelser i billedet, tænk f.eks. på en tennisbold, der suser over nettet, kræves flere billeder pr. sekund, for ikke at give en “hakket” fornemmelse. De første HFR-udsendelser forventes at starte i USA senere på året, og her vil man lige netop fokusere på sport og andre udsendelser, der har gavn af en højere billedfrekvens. Dette er også en teknologi, som ifølge bl.a. analysevirksomheden IHS giver en større oplevet forskel for tv-seeren end en øget opløsning.

LG’s sidste nye OLED tv-apparater er de første på markedet, der understøtter HFR i 100/120 billeder pr. sekund (EU/US).

Tips: Har du tænkt dig at bruge dit tv i flere år, så skal du sørge for at vælge en model, der understøtter så mange billedstandarder som muligt for at være fremtidssikret.

5. Smarte funktioner samt navigation med stemme og bevægelser

Med hånden på hjertet er de fleste nye tv-apparater på markedet mere eller mindre smarte. Du har oftest mulighed for at bruge apps, der er integreret i dit tv, for at kunne benytte tjenester som Netflix og Youtube eller for at afspille lokale videofiler, som du har gemt på dit netværk eller på et USB-stik. Det er heller ikke altid det mest intuitive at styre et smart-tv med en almindelig fjernbetjening. Bare det at scrolle mellem forskellige menuer kan være frustrerende, og at indtaste login-oplysninger til dine forskellige apps med piletasterne er alt andet end opløftende.

Dit tv har ofte indbygget direkte adgang til tjenester som Netflix – værsgo LGs Magic Remote med hurtigtaster.

Visse tv-modeller understøtter navigation både ved hjælp af bevægelsesbaserede fjernbetjeninger og din stemme. Dette gør det f.eks. muligt at pege på den tv-serie, du ønsker at starte i Netflix i stedet for at skulle igennem flere knaptryk for at flytte markøren derhen. Eller hvorfor ikke tænde dit tv med stemmen ved at sige, at du vil se Stranger Things på Netflix.

Tips: Når Google begynder at understøtte for dansk i Google Assistant, vil tv med indbygget Google Assistant også kunne styre dine Philips Hue-pærer og andre smarte produkter.

Hurtige fakta: Magic Remote og WebOS 4.0

Med LG Magic Remote får du en fjernbetjening, som du kan pege og swipe hen over skærmen for at navigere.

LG’s OLED-tv kommer med fjernbetjeningen Magic Remote, som kan bruges til at pege, vifte og navigere i menuer ved hjælp af håndbevægelser. I WebOS 4.0 kan du også starte apps som f.eks. Netflix og Youtube ved at tale til fjernbetjeningen. Google Assistant er indbygget i tv’et og er klar til at stemmestyre andre produkter, når Google begynder at understøtte dansk tale. Du kan også streame billeder fra din smartphone til fjernsynet med Miracast eller lade dit OLED-tv vise billeder fra din personlige Google Photo- eller Instagram-konto som en gigantisk fotoramme.

6. Lyd er en stor del af oplevelsen

Billedkvalitet er unægteligt det vigtigste ved et tv, men samtidig skal man ikke underkende vigtigheden af en god lyd. Mens det er fascinerende, hvor god en lyd man kan få ud af de papirtynde tv-apparater på markedet i dag, kan man ikke snyde fysikkens love. Er du ude efter den optimale filmoplevelse, eller vil du gerne have følelsen af at sidde på et fodboldstadion, bør du også supplere dit tv med et eksternt lydsystem.

For de virkelig seriøse hjemmebiograf-entusiaster vil det være optimalt at vælge et surroundsystem med mindst 6 højttalere (5.1 kanaler) og helst 8 (5.1.2 Dolby Atmos) samt en dedikeret hjemmebiograf-receiver. Dette kræver dog både et anseeligt budget og en møblering, der tillader en hel del udskejelser.

Soundbaren LG SK10Y understøtter Dolby Atmos 5.1.2, men kan også parres med trådløse baghøjttalere for 7.1.2-lyd.

En anden smart og effektiv løsning er at supplere dit tv med en soundbar. En soundbar kan forklares som et surroundsystem i en strømlinet indpakning, som ofte indeholder flere højttalerelementer, der leverer surroundsound samt giver mulighed for at tilkoble eksterne enheder som f.eks. spilkonsoller eller andre lydkilder. Flere soundbars fås også med opadrettede højttalere, der giver Dolby Atmos-lyd og parres ofte med en subwoofer for at levere en ekstra indlevelsesrig bas. Du kan egentlig vælge en hvilken som helst soundbar til dit tv, men der kan være fordele ved en model fra samme producent som f.eks. at kunne styre både fjernsyn og soundbar med samme fjernbetjening.

Tips: Vælger du en hjemmebiograf-receiver eller en soundbar, skal du sørge for, at den understøtter HDCP 2.2, så du får fuld støtte til 4K HDR samt ukomprimerede lydformater som Dolby Atmos. Bemærk også, at ikke alle tv-apparater kan afspille Dolby Atmos fra sine indbyggede apps som f.eks. Netflix.

I næste del af artikelserien vil vi se på, hvordan du får den bedste billedoplevelse fra dit tv, så hold udkig! Indtil da kan du læse mere om LG OLED her!

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.