×
ElbilerTophistorie

Urbanaut: Fremtiden ifølge BMW

Den selvkørende og eldrevne konceptbil BMW Mini Vision Urbanaut kan omdannes til en kørende dagligstue ...

Der præsenteres konstant nye konceptbiler fra de store bilproducenter, men denne her er en af de sjovere. I forbindelse med #Nextgen har BMW-brandet Mini vist Vision Urbanaut, der viser, hvordan en Mini kunne se ud i en både større og meget mere alsidig udgave.

– Mini brandet har altid stået for ”Clever Use of Space”. I Mini Vision Urbanaut udvider vi det private rum langt ind i det offentlige rum og skaber helt nye og berigende oplevelser, forklarer Adrian van Hooydonk, chef for BMW Group Design.

Ifølge producenten kan Urbanaut tilbyde tre forskellige interiøroplevelser, kaldet Mini Moments. De beskrives med BMW’s egne ord således:

  • The Chill moment: Tag en dyb indånding og hold en pause. Bilen bliver en form for retreat, hvor man kan slappe af i hyggelige omgivelser undervejs.
  • The Wanderlust moment: Mini Vision Urbanaut er i bevægelse og kan køres enten med automatiserede funktioner, eller man kan selv overtage styringen. Dette bringer nye oplevelser og indtryk på rejsen.
  • The Vibe moment: Sætter fællesskabet i centrum – på alle måder. Her åbnes bilen helt op og er den perfekte ramme for godt selskab.

Efter at være ankommet til den valgte destination, transformerer bilen sig til en opholdsstue med blot et par enkle trin. Når bilen holder stille, skifter førerens område til et komfortabelt siddehjørne. Instrumentbrættet kan sænkes og blive til en daybed. Forruden kan åbnes opad og skabe en form for balkon, hvilket øger samspillet med bilens omgivelser og skaber en mere rummelig oplevelse.

Urbanaut
Bil eller dagligstue?

Genkendelige Mini-tegn

Som det ses på billederne er Mini Vision Urbanaut ikke nogen traditionel Mini, men den har stadig genkendelige Mini-tegn. Med en længde på kun 4,46 meter udnytter den pladsen med hjulene placeret helt ude i hjørnerne. For. og baglygterne viser forskellige flerfarvede grafikker, som tilpasser sig de forskellige Mini Moments.

Adgangen til Mini Vision Urbanaut foregår via en smart device, som kan deles med en defineret kreds af familie og venner. Der er også adgang til forskellige playlister, lydbøger og podcasts samt personlige rejseforslag.

På C-stolpen på førersiden findes der forskellige ”charms”, som er påmindelser om forskellige rejser, festivaler eller andre begivenheder i form af en pin eller et klistermærke bag glas.

Nu kan vi næppe forvente, at Mini Vision Urbanaut gøres til virkelighed, hverken i den nuværende eller nedtonet form. Men det bliver interessant at se, hvilke af tankerne bag konceptbilen der drypper ned i produktionsmodellerne i fremtiden. Herunder lidt flere billeder af krabaten:

Hvorfor navnet Urbanaut?

“Navnet på den nye vision om rummelighed og funktionalitet er inspireret af de urbane rødder og den alsidige karakter, som inviterer til en holistisk og helt ny oplevelse både indenfor og udenfor bygrænserne. Dens spontane tilpasningsmuligheder åbner op for friske perspektiver og finurlige overraskelser,” skriver BMW.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.