Der lød et skuffet suk, da BMW i starten af juli afslørede specifikationerne på den elektriske Mini Cooper. Men selv om Mini’en i første omgang skuffede, så mangler der åbenbart ikke interesserede købere. BMW fortæller, at de har modtaget ”over 45.000 forudbestillinger” på den nye elektriske minibil.
BMW tager kun imod forudbestillinger i fem europæiske lande – og har gjort det siden starten af juli; altså i lidt over en måned. Til sammenligning havde Volkswagen modtaget 20.000 forudbestillinger på sin meget omtalte VW ID.3 efter en måned. Med til historien høre dog, at BMW ikke kræver et depositum. Det gør VW – og det spiller ganske givet en væsentlig rolle.
Den elektriske Mini Cooper SE med 3 døre blev afsløret i sidste måned og er BMW’s første helt elektriske bil siden den efterhånden bedagede BMW i3 fra 2013. Minien er baseret på den samme platform som i3 og det har skuffet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

