COVID-19-restriktioner, en verdensomspændende mangel på mikrochips og en krig i Ukraine, der ramte leverancerne af ledningsnet, har udfordret bilbranchen massivt. Ligesom de øvrige bilproducenter har Volkswagen været ramt af absurd lange leveringstider på nye elbiler i første halvår af 2022.
Men nu lysner det i horisonten. Tyskerne lover nemlig flere ID-biler til Danmark og dermed kortere leveringstider.
– Leveringstiderne på vores elektriske ID.-modeller har været op på 12-14 måneder. Nu arbejder vi med leveringstider på 3-5 måneder for modeller som den populære ID.4 og den nye ID.5. Vi kan allerede nu se, at der er begyndt at komme flere biler til landet, siger Michael Ebeling, der er direktør for Volkswagen personbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

