VW gennemfører positiv test af solid-state batterier

Volkswagens batteriselskab har gennemført test af solid-state batterier, der viser minimal nedbrydning af cellerne over tid.

Mens mange batteriproducenter har travlt med at love, at solid-state batterier er “lige om hjørnet”, har Volkswagen Group netop præsenteret en mere realistisk – men positiv – nyhed. Koncernens eget batteriselskab PowerCo nåede for nyligt en stor milepæl med solid-state battericeller fra det amerikanske firma QuantumScape.

En række test viser, at battericellerne overgår de hårde krav, der stilles til teknologien – og at den frem for alt er modstandsdygtig over for nedbrydning af cellerne.

 

PowerCo testede QuantumScapes batteriteknologi gennem 1.000 opladningscyklusser. For en elbil med en WLTP-rækkevidde på 500 til 600 kilometer svarer det til et kilometertal på i alt 500.000 kilometer. Under testene blev der næsten ikke set nogen ældning af cellerne. Ved afslutningen af ​​testene havde cellerne stadig 95 procent af deres oprindelige kapacitet.

Industristandardmålene for denne udviklingsfase er 700 opladningscyklusser og et maksimalt kapacitetstab på 20 procent.

 

– Dette er et meget opmuntrende resultat, der på imponerende vis bekræfter potentialet i solid-state batterier. Slutresultatet af denne udvikling kunne være en battericelle, der muliggør lange rækkevidder, kan genoplades superhurtigt og praktisk talt ikke ældes. Vi er overbeviste om solid-state-cellen og fortsætter med at arbejde på fuld fart sammen med vores partner QuantumScape mod serieproduktion, siger Frank Blome, CEO for PowerCo.

Apropos serieproduktion, er næste skridt at forfine og opskalere fremstillingsprocesserne. Selv om QuantumScape nu er begyndt at sende prototyper af sine solid-state batterieller til bilfabrikanterne, går der stadig adskillige år før en egentlig serieproduktion kan sættes i gang.

Volkswagen har gennem PowerCo i nogen tid udviklet på ​​deres Unified Cell-teknologi. En celle-teknologi, der skal fungere på tværs af koncernens fire bilmærker. Den celle er også kompatibel med QuantumScapes solid-state celle-teknologi, som Volkswagen-koncernen har investeret i siden 2012.

 

Læs også: Volkswagen vil bygge sine egne elbilsbatterier.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.