Volkswagen har åbnet for bestillingerne af ikke bare én men hele to varianter af ID.3 GTX, der skal være den sportslige topmodel i ID.3-serien. GTX’erne er udstyret et nyt, større batteri, der på trods af flere motorkræfter, giver en rækkevidde på op til 601 WLTP-kilometer. Prisen starter ved 369.995 kroner.
Det er længere rækkevidde end nogen anden af ID.3-varianterne. Pro S toppede tidligere listen med en rækkevidde på op til 555 kilometer.
Ud over en “standardversion” af ID.3 GTX med 286 heste, kommer der også en Performance-version, der er udstyret med Volkswagen-mærkets hidtil kraftigste elmotor. Den har 326 heste og et drejningsmoment på 545 Nm og accelererer fra 0-100km/t på 5,7 sekunder. Begge udgaver af GTX’erne er i øvrigt baghjulstrukne.
Artiklen fortsætter efter annoncen



