Der var engang, før Spotify, mobiltelefoner, MP3-afspillere og cd-skiver, hvor kassettebåndet havde sin storhedstid. Ikke mindst på grund af Sonys Walkman, der for første gang gjorde det muligt at lytte til musik på farten. I samlerkredse har kassettebåndet haft lidt af et revival de senere år, og nu har franske We Are Rewind også gjort det muligt at lytte til båndene.
De har nemlig skabt en nymodens udgave af Sonys Walkman, en transportabel kassettebåndoptager. Men med et par tvist, der trækker den op i det 22. århundrede.
We Are Rewind-afspilleren er nemlig udstyret med en Bluetooth 5.1 forbindelse, så man trådløst kan tilslutte hovedtelefoner. Eller en Bluetooth-højttaler. Den har også et genopladeligt batteri, der kan holde til 12 timers afspilning. Og så kan den lades op igen via USB-C stikket.
Artiklen fortsætter efter annoncen




