Xpeng er på vej med en ny topmodel til Europa. Den hedder G9L og bliver en større og mere luksuriøs søstermodel til den G9, som allerede sælges i Danmark. De første officielle billeder er nu offentliggjort i Kina, mens den europæiske udgave får premiere på Paris Motor Show i oktober.
Bogstavet L står ifølge Xpeng for Luxury, og ambitionerne er tilsvarende høje. G9L skal være producentens teknologiske flagskib med stort fokus på kunstig intelligens, avancerede førerassistentsystemer og mærkets kommende generation af NGP-systemet.
Seks sæder og global satsning
I Europa vil Xpeng blandt andet vise en udgave med seks siddepladser. Bilen er samtidig udviklet med henblik på at kunne leve op til blandt andet Euro NCAP’s sikkerhedskrav, og Xpeng fortæller, at modellen er tiltænkt op mod 64 internationale markeder.
Artiklen fortsætter efter annoncen



