Elbilerne fra kinesiske Xpeng får nu et markant løft i både ladehastighed og komfort. Med op til 525 kW ladeeffekt og nye LFP-batterier gør Xpeng G6 og G9 opladning til et spørgsmål om minutter frem for timer – og markerer sig som nogle af de hurtigst opladende biler på markedet lige nu.
Det nye 5C-batteri er omdrejningspunktet for opgraderingen. Det kan oplades med en effekt svarende til fem gange dets kapacitet, hvilket muliggør en ladetid fra 10 til 80 procent på blot 12 minutter. Xpeng understreger, at det ikke kun handler om maksimal ladeeffekt, men om en flad og effektiv ladekurve, som også på mindre kraftige ladestandere sikrer høj hastighed det meste af vejen op til 80 procent.
Samtidig eliminerer de nye batterier behovet for kobolt og nikkel – og markerer dermed et skridt mod mere bæredygtig batteriproduktion uden at gå på kompromis med ydeevne eller sikkerhed.
Artiklen fortsætter efter annoncen


