×
StreamingTophistorie

Gladiator II traileren udgivet – se den her

Efter et kvart århundrede får den ultimative sværd-og-sandal-film en opfølger med Gladiator II. Traileren er netop blevet frigivet.

Det er 24 år siden, at Gladiator hittede og satte gang i en bølge af de såkaldte ‘sværd-og-sandal’-film. Her, knapt et kvart århundrede senere, er opfølgeren klar. Gladiator II får først premiere til november, men den første officielle trailer er netop blevet udgivet.

Ligesom etteren er filmen instrueret af legendariske Ridley Scott. Manden der står bag ikoniske filmtitler som Alien og Blade Runner. Og en enkelt reklamefilm for Apple.

Den bærende karakter i den nye film er Lucius Verus, der spilles af Paul Mescal. I den første Gladiator var han den unge nevø til kejser Commodus, der blev spillet af Joaquin Phoenix, og søn af Lucilla Verus, der blev spillet af danske Connie Nielsen.

Ligesom Maximus blev det i den første film, bliver Lucius taget til fange og gjort til gladiator. Nu skal han så kæmpe for at få sin frihed. Blandt andet mod et næsehorn, afslører traileren.

Ved siden af Paul Mescal optræder prominente navne som Pedro Pascal (Mandalorian, The Last Of Us) og Denzel Washington. Ligesom Connie Nielsen gentager rollen som Lucilla Verus.

Superskurken i denne omgang Gladiator II er kejser Caracalla (Fred Hechinger), der får hjælp af sin bror, kejser Geta (Joseph Quinn).

Den danske biografpremiere på Gladiator II er sat til den 15. november.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.