Matter, standarden for smarte hjem, er på vej med en opdatering, der vil gøre trådløse højttalere vserntlig mere interessante i det intelligente hjem. Opdateringen kan potentielt gøre højttalerne til en central del af fremtidens smarte hjem og muliggøre bedre integration på tværs af økosystemer som Apple, Google og Amazon.
– Vi ønsker, at smarte hjem kan levere en strøm af information om, hvad der sker, og højttalere spiller en stor rolle i dette, siger Chris LaPré, teknologichef for Connectivity Standards Alliance (CSA), der udvikler Matter, i et interview med The Verge.
Den nye funktionalitet vil blandt andet gøre det muligt for højttalere at give besked, når nogen ringer på døren, informere om, at vasketøjet er færdigt, eller advare, når en røgdetektor registrerer røg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

