×
TeknologiTophistorie

49 elselskaber undersøges for prisfusk

Elkunder kan værer blevet snydt for op 45 mio. kroner i en sag om karteldannelse mellem 49 jyske elselskaber.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har igennem to år undersøgt 49 jyske elselskaber i en sag om karteldannelse. Styrelsen mener at selskaberne har lavet konkurrencebegrænsende aftaler med det formål at hæve prisen på elmarkedet.

Dermed har elselskaberne overtrådt konkurrenceloven og EU’s konkurrenceregler, og sagen kan ende ud i millionbøder og straffesager mod de involverede.

Energi-formidler Terje Pedersen fra Dinfagpartner.dk vurderer, at el-selskaberne kan have hentet op til 45 millioner kroner mere fra forbrugerne per 100.000 husstande ved eventuelle kartelpriser.

Energinet og Forsyningstilsynets tal fra perioden op til og med 2020 viser nemlig et markant fald i engrosprisen på elektricitet. Priserne faldt fra omkring 40 øre pr. kWh i 2018 til omkring 30 øre pr. kWh i 2019. I 2020 var prisen i flere måneder helt ned til under 15 øre pr. kWh.

Ved at undersøge historiske udbud af priser på elektricitetsprodukter fra forskellige elselskaber viser det sig, at priserne i 2020 ikke faldt tilsvarende til forbrugerne. 

“Hvis en gennemsnitlig husstand med fire personer bruger 4.500 kWh om året, og vi antager, at elselskaberne har kunnet købe og levere strøm gennemsnitligt 15 øre billigere end året før, men kun givet 5 øre i besparelse videre til forbrugerne, har dette resulteret i en merindtjening på 450 kr. pr. husstand i 2020. Et selskab med 100.000 kunder har derved kunnet skabe en ekstra indtjening på 45 millioner kroner. Det er spekulative tal, da vi endnu ikke kender sagens præcise detaljer, men det er et sandsynligt scenarie,” fortæller Terje Pedersen.

Synkroniserede bud

Et af de centrale selskaber i undersøgelsen er Effekthandel, der har base i Ikast. Her afviser topchefen, at der er foregået noget ulovligt:

– Det er en sygt stor storm i et lille glas vand. Det bygger på uvidenhed fra konkurrencemyndighedernes side, siger Finn Grønkjær fra Effekthandel til mediet EnergiWatch.

Normalt handler de danske elselskaber individuelt på den daglige el-auktion. Men Finn Grønkjærs gjorde det muligt for kraftværkerne at melde sig ind i en ordning, hvor Effekthandel synkroniserede buddene for de deltagende virksomheder. Gevinsterne vil herefter blive fordelt mellem alle deltagende værker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ikke kommentere på sagen, fordi der endnu ikke er faldet nogen afgørelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.