Det kan godt være at Bang & Olufsen har det stramt i disse år, men de kan stadig finde ud af at lave smuk elektronik. Tjek bare disse Beoplay H95 hovedtelefoner, som Struer-firmaet har snittet i anledning af virksomhedens 95-års fødselsdag i år.
– Beoplay H95 er et destilat af de bedste elementer af B&Os lyd, design og håndværk – en forbedring af høretelefonen, der højner vores 95 års arv af høje standarder, siger Bang & Olufsens VP of Product Management Christoffer Poulsen i en pressemeddelelse.
Heri hedder det også, at Beoplay H95 er designet “ud fra tanken om, at komfort og pasform er afgørende for at opleve den sande lydkvalitet”. Hovedtelefonerne er lavet i et ovalt over-ear design, der er overtrukket med lammeskind. Bøjlen er beklædt med både læder og specialstrikket tekstil og selve rammen er fremstillet af børstet aluminium.
Artiklen fortsætter efter annoncen





