I dag tænder DR for en helt ny udgave af TV Avisen, der lover altid at være opdateret med seneste nyt fra hele Danmark og resten af verden. TVA Live er skræddersyet til de digitale platforme, hvor brugerne vil have adgang til nyhederne, mens de sker, og når det passer dem.
– Vi gentænker nu TV Avisen, så den matcher brugernes krav og behov, samtidig med at vi bevarer TV Avisens dyrebare DNA, der har været kernen i vores nyhedsformidling siden 1965 siger Sandy French, der er nyhedsdirektør i DR.
– Udviklingen i teknologi, medielandskab og vaner betyder, at kravene og forventningerne til TV Avisen anno 2023 har ændret sig markant, og vi har set, at brugerne i stadig større grad søger mod digitale platforme for at få deres nyheder og blive opdateret, når det passer dem. Nu har vi et klart koncept for TVA, der matcher det behov, siger Sandy French.
Artiklen fortsætter efter annoncen

