Det er næppe en overraskelse, at der bag den resterende rækkevidde på instrumentbrættet, ligger en relativt kompliceret beregning. Det løfter Tesla selv sløret for.
Selve regnestykket udformning står hen i det uvisse, men Tesla har nu i et opslag på X afsløret, hvor mange elementer der tages højde for, når de skal beregne hvor langt du endnu kan køre. Se hele listen nedenfor.
Disse elementer indgår i beregningen af rækkevidden i en Tesla
- Vindstyrke og retning
- Højdestigning
- Trafikhastigheden
- Gennemsnitlig acceleration/deacceleration
- Udendørs temperatur
- Luftfugtighed og tryk
- Solmængde og skydække
- Batteri % ved start
- Batteritemperatur ved start
- Bilens samlede vægt
- Rullemodstand
- Aerodynamisk luftmodstandskoefficient
- Klimaanlæggets forbrug
- Bilspecifikt energiforbrug (cykelanhænger, trailer mv.)
- Batteri forkonditionering
Flere ting på listen er kommet med, efterhånden som Tesla har softwareopdateret deres biler. I en opdatering sidste år blev information om vind, luftfugtighed og udendørs temperatur tilføjet. Senere hen blev information om rullemodstand på baggrund af dæktryk så tilføjet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

