Volkswagen Danmark har valgt at sænke prisen på “den elektriske Passat” allerede inden den kommer til landet. Prisen på ID.7 Pro indstigningsmodellen sættes ned med 30.000 kroner, så den nu kan bestilles for 449.995 kroner.
Der kommer, i første omgang, kun en enkelt batterivariant af ID.7, men tre forskellige udstyrsvarianter. Det vil sige, at alle ID.7’ere har 82 kWh batteri, 286 heste i stalden og en WLTP-rækkevidde på mellem 607 og 618 kilometer, alt efter udstyrsniveau.
Indstigningsmodellen ID.7 Pro er forholdsvis veludstyret. Head-up-display er standard, ligesom det nye infotainmentsystem, der er flyttet i en 15-tommer stor skærm. Interiøret tempereres af et nyt to-zoners klimaanlæg med adaptive ventilationsdysere, og på listen over standardudstyr finder du også nøglefri betjening, adaptiv fartpilot med Stop/Go, Blind Spot sensor og Lane Assist. ID.7 Pro kører på 19-tommer alufælge.
Artiklen fortsætter efter annoncen

