Elektronik

Læk: Priser på Galaxy Watch Ultra og Galaxy Watch 7 afsløret

Formodede priser på Samsungs kommende Galaxy Watch Ultra og Galaxy Watch 7 er sluppet ud.

Forud for Samsungs Unpacked event den 10. juli, er der nu sluppet formodede priser ud for Galaxy Watch 7-serien. Takket være en fransk kilde, har vi nemlig priserne på Galaxy Watch Ultra og Galaxy Watch 7 nu i euro – de danske priser kan altså variere lidt derfra.

Galaxy Watch Ultra

Priserne for den nye topmodel, Galaxy Watch Ultra, ser ikke ud til at blive helt billig – det koster nemlig 699 euro. Direkte omregnet giver det cirka 5.200 kroner, men med dansk moms ender det nok nærmere på de 6.000 kroner her i landet.

Galaxy Watch Ultra kommer kun i én størrelse – 47mm, med 4G, Bluetooth og WiFi. Ur-rammen er desuden lavet i titanium. Indeni uret er der bla. dobbelt op på lager, sammenlignet med forrige generation, altså 32 GB kontra 16 GB. Derudover er uret udstyret med en nye Exynos W1000 chip, 2 GB RAM og et batteri på 590 mAh. Watch Ultra er desuden vandtæt ned til 100m/10ATM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uret kommer i tre farver: Titanium Grey, Titanium Silver, og Titanium White.

Galaxy Watch 7

Er prisen på en Watch Ultra en lidt for stor mundfuld, er der heldigvis lidt mere spiselige priser på Watch 7. Priserne her starter fra 319 euro i 40mm med Bluetooth+WiFi, samt 349 euro for den større 44 mm-udgave. Ønskes 4G-forbindelse, så starter priserne fra 369 euro (40mm) og 399 euro (44mm). Direkte omregnet til kroner, starter Watch 7 altså fra cirka 2400 kroner, men den endelige danske pris bliver nok lige under 3000 kroner for 40mm udgaven med WiFi.

Galaxy Watch 7 kommer som nævnt i to størrelser: 40mm og 44mm. Rammen er dog ikke i titanium som Ultra’en, men derimod aluminium. Uret har dog den samme mængde lagerplads (32 GB), RAM (2 GB) og chip (Exynos W1000) som Ultra. Watch 7 er derimod “kun” vandtæt ned til 50m/5ATM.

Lanceres den 10. juli

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Galaxy Watch Ultra og Galaxy Watch 7 afsløres den 10 juli under Samsungs Unpacked event. Dertil forventes det også at Galaxy Z Flip 6, Z Fold 6 og Galaxy Ring præsenteres.

Læs også: Samsung inviterer til Galaxy Unpacked event i juli

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.