×
GadgetsTophistorie

Samsung introducerer Galaxy Watch Ultra og Galaxy Watch 7

Så er det officielt - Samsung har netop præsenteret Galaxy Watch 7 og det helt nye Galaxy Watch Ultra.

Under et Unpacked Event i Paris i dag, har Samsung løftet sløret for Galaxy Watch 7 og Galaxy Watch Ultra.

Samsung er klar med nye smartwatches og i år er nyheden Galaxy Watch Ultra, der er bygget til ekstremsport og har lang batteritid.

Galaxy Watch Ultra

Galaxy Watch Ultra er som nævnt bygget til ekstremerne, og byder bla. på 10 ATM (100m) vandtæthed, og kan bruges i op til 9.000 meters højde. Takket være en ny, kraftig og effektiv 3nm Exynos W1000 chip, holder batteriet i helt op til 100 timer ved brug af den strømbesparende tilstand.

Uret er desuden bygget med en ramme i titanium og med safirglas, hvilket gør den modstandsdygtig overfør skrammer og slag. For at tracke ens position mere nøjagtigt har Watch Ultra nu GPS med to frekvenser. Takket være den nye BioActiveSensor2 måles din plus også mere præcist end førhen. Uret har ligeledes GPS med to frekvenser.

Galaxy Watch Ultra fås i farverne: Titanium Silver, Titanium Gray og Titanium White.

Galaxy Watch 7

Galaxy Watch7 kommer med samme kraftige Exynos W1000 chip som Watch Ultra, hvilket gør uret mere intuitivt og mere energibesparende end tidligere. Ifølge Samsung er batteritiden på op til 40 timer, eller 30 timer med Always On Display. Uret har desuden samme avancerede BioActiveSensor2, som Watch Ultra.

Galaxy Watch 7 er vandresistent ned til 50 meters dybde og har en ramme i aluminium. Skærmen er dog beskyttet af safirglas – ligesom på Watch Ultra.

Galaxy Watch 7 kommer i to størrelser, 40mm og 44mm, og kan fås i farverne: Green, Cream og Silver.

Priser og lancering

Galaxy Watch Ultra og Galaxy Watch 7 lander i butikkerne i juli måned. Den vejledende pris for Watch Ultra er 5.299 kroner, mens Watch 7 starter fra 2.399 kroner.

Urene kommer med 32 GB lagerplads og One UI 6, bygget på Googles Wear OS 5.

Galaxy Watch 7

40mm – BT + WiFi2.399 DKK
40mm – 4G2.749 DKK
44mm – BT + WiFi2.599 DKK
44mm – 4G2.999 DKK

Galaxy Watch Ultra

47 mm – 4G5.299 DKK

Læs også: Nothing klar med farverig telefon til små penge: CMF Phone 1

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.