Nyere Google Pixel-telefoner kan nu måle temperaturen på mennesker. Hidtil har Termometer-app’en udelukkende kunnet måle temperaturen på genstande. Funktionen blev lanceret for amerikanere i starten af året, men nu rulles den altså også ud i Danmark og resten af Europa. Det skriver 9to5google.
Når opdateringen bliver tilgængelig, vises indstillingen “Kropstemperatur” på appens startskærm. Brugere kan også logge temperaturen til Fitbit-appen. Processen tager kun fire sekunder og guider dig ved at placere telefonen nær din pande og derefter ved din tinding.
Temperaturmålingerne kan gemmes i appen i op til syv dage, men kan også sendes til Fitbit app’en. Netop Fitbit har offentliggjort en supportartikel, der forklarer alt om den nye temperatur-funktion.
Artiklen fortsætter efter annoncen


