Pixel-telefonerne hitter – salget er fordoblet

Googles Pixel-serie går som varmt brød – salget er fordoblet på et år, og nu er Pixel for første gang blandt de fem mest solgte premium-telefoner i verden.

Googles Pixel-telefoner har længe været en darling blandt tech-entusiaster – men nu ser det ud til, at mainstream-brugerne også har fået øjnene op for dem. Ifølge nye tal fra Counterpoint Research er salget af Pixel-telefoner nemlig fordoblet på bare et år, og Google har for første gang sneget sig ind i top fem over de mest solgte premium-smartphones i verden.

Det er især Pixel 9-serien, der har givet Google vind i sejlene. Kombinationen af et rent Android-system uden bloatware, AI-funktioner, der rent faktisk gør hverdagen lettere, og en mere offensiv markedsføring har tilsyneladende ramt plet. Hvor konkurrenterne stadig kæmper om at lokke med flere kameraer eller hurtigere opladning, har Google valgt at sælge telefonen som den oplagte AI-hjælper i lommen – og det virker.

 

Forbrugernes tillid til Pixel-brandet vokser, og Googles beslutning om at udvide salget til flere markeder uden for USA har gjort en mærkbar forskel. Pludselig er Pixel ikke længere en nichetelefon, man skal importere – men en reel konkurrent til både iPhone og Galaxy.

Apple sidder stadig tungt på premium-markedet med en markedsandel på 62 procent, men mister terræn til rivaler som Huawei og Xiaomi i Kina – og altså nu også til Google globalt.

 

Hvis trenden fortsætter, kan Pixel meget vel blive det største wildcard i smartphone-industrien: en outsider, der på få år er gået fra kuriosum til en seriøs trussel mod de gamle giganter.

LÆS MERE: Test af Google Pixel 10 Pro XL.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.