Teknologi

Spotify brygger på ny gratis musikapp

Stations by Spotify

Spotify har netop lanceret Stations by Spotify, en annoncefinansieret app, der gør det muligt at lytte til tjenestens egne curaterede spillelister uden at betale abonnement for det.

I skrivende stund er app’en kun ude til Android – og hvad er mere ærgerligt – kun til brugere i Australien. Den har desuden fået mærkatet “eksperiment”, så det er endnu usikkert om den vil udkomme til andre platforme i andre lande.

Nærmest lige som radio

Det er ikke muligt at søge på hverken artister eller sange i Stations by Spotify. I stedet kan man vælge mellem en række spillelister, ligesom man kan finde Spotifys Release Radar og Discover Weekly-spillelister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan dog få en form for personlig spilleliste frem. Hvis man trykker “Like” på et nummer, du lytter til, låser den op for personlige stationer baseret på dine likes. Det er dog hverken muligt at skippe eller springe mellem numrene.

MERE OM SAMME EMNE:

App’en ligner et forsøg på at skaffe Spotify hurtige annonceindtægter uden at skulle bonne abonnenter. Om den slår an, eller man bare bruger den nogenlunde samme funktion i den traditionelle Spotify-app, må tiden vise. Find Station by Spotify på Google Play via dette link.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.