Ifølge en ny rapport kan PlayStation 6 ramme markedet allerede i slutningen af 2027. Denne lanceringsdato stemmer overens med tidligere udtalelser fra Sony om, hvor længe den nuværende konsolgeneration forventes at vare.
PS5 i den sidste halvdel af sin livscyklus
I en finansiel rapport fra februar 2024 nævnte Sonys præsident og CFO, Hiroki Totoki, at PlayStation 5, der blev lanceret i 2020, allerede var trådt ind i “den sidste halvdel” af sin livscyklus. Denne udtalelse blev senere bekræftet af Sony SVP Naomi Matsuoka, som indikerede, at PS6 sandsynligvis vil blive lanceret senest i 2028.
Udviklingen af PS6 er i gang
Ifølge et rygte fra Neogaf, stå PS6 allerede til at være “designfærdig” og nu er i en fase kaldet “pre-silicon validation”. Dette betyder, at Sony er i gang med at teste konsollens system-on-chip (SoC) digitalt, før de fremstiller fysiske prototyper.
Det første design af PS6’s SoC har kodenavnet A0, og produktionen af testchips – også kendt som “tapeout” – er planlagt til slutningen af 2025. Typisk går der cirka to år mellem tapeout og den kommercielle lancering af Sonys konsoller. Dermed lyder det ret sandynligt at PS6 er klar til en lancering i slutningen af 2027.
Artiklen fortsætter efter annoncen

