Apple har nu delt hovedlinjerne i programmet for årets udviklerkonference, WWDC 2025, som afholdes fra den 9. til 13. juni. Den åbner med en keynote mandag den 9. juni kl. 10.00 lokal tid (19.00 dansk tid), hvor Apple forventes at præsentere nyheder i blandt andet iOS og macOS. Her er det for de fleste mest interessant med den nye udgave af iOS, der ifølge rygterne burde få et ret gennemgribende redesign.
Efter keynoten følger den årlige Platforms State of the Union, hvor Apple giver et mere teknisk overblik over nye funktioner og værktøjer til udviklere. Begge præsentationer vil kunne ses online og vil også være tilgængelige on-demand.
Masser af nyt til udviklere
MERE OM SAMME EMNE:
- iOS 26 gør det lettere – og lidt sjovere – at flyve
- Officielt: Apple Intelligence kommer på dansk
- Din iPhone bliver snart helt anderledes – Apple lancerer iOS 26
- Apple event i aften: Hvad kan vi forvente af iOS 26?
- Kan du huske da iOS7 kom? Om lidt kommer Apple med en grafisk ændring der er lige så stor med iOS 26
Ugen igennem vil Apple tilbyde en række tekniske sessioner med fokus på de seneste opdateringer i virksomhedens softwareplatforme. Udviklere får samtidig adgang til dokumentation, vejledninger og mulighed for at tale direkte med Apple-eksperter via online sessioner og diskussionsfora.
Artiklen fortsætter efter annoncen

