TeknologiTophistorie

Sidste udkald: Sådan forhindrer du Facebook i at bruge dine fotos til AI-træning

Facebook og Instagram vil bruge dine billeder til at træne kunstig intelligens – og det er ved at være sidste udkald for at sige fra.

Meta – selskabet bag Facebook og Instagram – står klar til at lade deres kunstige intelligens lære af dine opslag og billeder. Men hvis du vil sige nej, har du travlt. Fristen for at frabede dig, at dine data indgår i AI-træningen, er i morgen, mandag den 26. maj.

Fra den 27. maj begynder de at bruge offentligt tilgængeligt indhold – også tidligere opslag – til at forbedre deres AI-teknologi. Og det gælder både Facebook og Instagram.

 

Det har fået advarselslamperne til at blinke i både forbrugerorganisationer og tilsynsmyndigheder i Europa. De frygter, at det kan være i strid med privatlivsregler og databeskyttelse.

En af de centrale bekymringer er, at når først dine billeder og tekster er brugt i AI-træning, kan det ikke gøres om. Dataene er en del af modellen – og kan ikke fjernes igen. Derfor opfordrer både flere organisationer brugere til at handle nu.

 

Hvis du vil sikre, at dine tidligere og fremtidige opslag ikke ender som foder for Metas kunstige intelligens, kan du stadig nå det. Men du skal reagere inden mandag morgen. Det gøres via formularer på Facebook og Instagram – og kræver, at du er logget ind:

Det er frivilligt – men konsekvenserne af ikke at reagere kan være permanente.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.