Teknologi

Apples Tap to Pay er kommet til Danmark

Betalingsfunktionen Tap to Pay er netop er blevet lanceret i Danmark og syv andre europæiske lande.

tap to pay

Nu kan danske virksomheder tage imod kontaktløse betalinger direkte på iPhone – helt uden kortterminal. Det sker med Apples betalingsfunktion Tap to Pay, som netop er blevet lanceret i Danmark og syv andre europæiske lande.

Med Tap to Pay bliver iPhone forvandlet til en betalingsterminal, der kan modtage betalinger via kontaktløse betalingskort, Apple Pay og andre digitale tegnebøger – blot ved at holde dem tæt på telefonen. Funktionen fungerer på iPhone XS eller nyere og kræver en understøttet app.

I Danmark er Tap to Pay fra start kompatibel med betalingsplatforme som Adyen, Mollie, Nexi, Revolut, Stripe, SumUp, Surfboard Payments og Viva. PayPal er også på vej. Derudover virker funktionen med Dankort, når den bruges gennem Nexi og Surfboard Payments.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med løsningen henvender Apple sig især til mindre virksomheder, freelancere og selvstændige, som kan tage imod betalinger på farten – uden at skulle investere i ekstra udstyr. Det kræver blot en iPhone og en partner-app, som understøtter Tap to Pay.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple understreger, at privatliv og datasikkerhed er tænkt ind fra starten. Betalingerne sker via den samme krypterede teknologi, som Apple Pay benytter, og Apple får hverken adgang til, hvad der bliver købt, eller hvem der foretager købet.

Danmark er blandt de første lande i Europa, hvor teknologien nu bliver rullet ud, og det kan give et nøk fremad for mobile betalinger i detailhandlen og blandt selvstændige.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.