Kaffemaskinens schweizerkniv

Fra sort filterkaffe til koldbryg og baristaskum – kaffemaskinen har taget et kvantespring siden 70’ernes plastkedler.

Hvis du både er til koldbryg, baristakaffe med mælkeskum og helt almindelig sort kaffe, behøver du ikke længere flere apparater på køkkenbordet. En ny kaffemaskine kombinerer det hele – og lidt til. Den hedder Attentiv og kommer fra det engelske mærke Russell Hobbs.

Maskinen er udstyret med en indbygget mælkeskummer, der gør det muligt at lave klassiske caféfavoritter som cappuccino og latte. Og til de varme sommerdage byder den også på koldbryg, hvor koldt vand langsomt trækker smagen ud af den malede kaffe – helt uden varme og bitterhed, loves det.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Brygningen af varm kaffe sker med præcision, hævdes det også. Temperaturen rammer 92 grader indenfor det første minut og holder sig stabilt mellem 92 og 96 grader under hele brygningen. Det skal sikre, at kaffens aromaer får optimale betingelser.

Maskinen har forudindstillede programmer, så du kan vælge mellem en hel eller halv kande, et krus eller en mindre kop. En pause- og hældefunktion giver dig mulighed for at skænke en kop midt i brygningen – uden kaffesjask på kogepladen. Når kaffen er klar, holder den sig varm i op til 40 minutter, og med en 24-timers timerfunktion kan du sætte brygningen i gang, præcis når det passer dig – for eksempel inden vækkeuret ringer.

Russell Hobs er måske ikke alment kendt herhjemme, men det britiske brand spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den moderne elkedel. Deres model K1 fra 1955 var blandt de første med automatisk sluk-funktion, som gjorde elkedlen både mere sikker og brugervenlig. Dette regnes ofte som gennembruddet for den moderne elkedel. Det er altså ikke hvem-som-helst, der nu lancerer en ny kaffemaskine med schweizerkniv-ambitioner.

Maskinen burde være på hylderne nu og kan købes formedelst 1.449 kroner.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.