Volkswagen Gruppen satte sig for at blive verdens førende elbilsproducent i 2025. Med de nyeste salgstal og en lind strøm af nye modeller ser det ud til, at missionen er tæt på at lykkes – i hvert fald på hjemmebanen i Europa. Den tyske bilgigant er rykket helt op i førerfeltet på elbilsmarkedet – og ifølge koncernen selv er det kun et spørgsmål om måneder, før de kan kalde sig Europas ubestridte elbilsmester.
Volkswagen-gruppen har i 2025 sikret sig førstepladsen på elbilsalget i Europa med mærket Volkswagen, mens datterselskaberne Audi og Skoda indtager fjerde- og femtepladsen. Tilsammen står koncernen bag halvdelen af de ti mest solgte elbiler i første halvdel af året. Det er et klart signal om, at strategien virker, mener Silke Bagschik, der er salgs- og marketingschef for Volkswagens elbiler.
– Vi bliver ledende i år eller næste år, når vi lancerer ID.2 og fuldender familien. Jeg er overbevist om, at det bliver noget banebrydende i Europa, siger Silke Bagschik, i et interview med svenske NyTeknik.
Artiklen fortsætter efter annoncen

