Mens Google har sagt farvel til den klassiske Chromecast og hej til dyrere alternativer, træder elektronikmærket Thomson ind på scenen med en ny streaming-løsning, der er svær at skelne fra originalen – både i funktion og format. Den lille ny hedder Thomson Go Cast 150, og den er netop landet i danske butikker. Det skriver flatpanels.dk.
Go Cast 150 er en diskret HDMI-dongle, der gemmer sig bag dit TV og gør præcis det, du forventer af en moderne streamingenhed: Den kører Google TV, kan caste direkte fra mobilen og giver adgang til både danske og internationale streamingtjenester som DRTV, TV 2 Play, Disney+, Netflix og Apple TV+.
Designet og brugeroplevelsen lægger sig tæt op ad den nu pensionerede Chromecast med Google TV – og det er med fuldt overlæg. Forbrugere, der savner en billig, Google-drevet streamingløsning, har nu fået et reelt alternativ.
Artiklen fortsætter efter annoncen

