Ikea er klar til at tage endnu et skridt ind i det smarte hjem. Syv nye enheder er netop blevet godkendt af Matter-alliancen, og de byder på alt fra luftkvalitetsmåler til vandlækagealarm – alt sammen pakket ind i klassisk Ikea-navngivning. Det skriver Matter Alpha.
Blandt smart home-nyhederne finder vi bevægelsessensoren Myggspray, dør- og vinduessensoren Myggbett, luftkvalitetsmåleren Alpstuga, samt termometer og luftfugtighedsmåler under navnet Timmerflotte. Og opdager du pludselig en våd plet under vasken, er Klippbok klar til at advare dig. Dertil kommer to varianter af den programmmerbare knap Bilresa, der enten har et scrollhjul eller to knapper.
Ifølge Ikea selv lander første bølge af enhederne i januar 2026, mens resten følger i april samme år. Dermed får Ikea-universet endnu flere brikker, der kan kobles op til Matter-standarden – og som altid til priser, der plejer at være svære at konkurrere med.
Artiklen fortsætter efter annoncen

