Underholdning

Med iOS 26 kan du flytte dine Spotify-playlister til Apple Music med ét klik

Træt af Spotify? Apple Music har gjort det pinligt nemt at hoppe over hegnet – nu kan du tage hele din musiksamling med i lommen.

Apple Music

Det er slut med at starte forfra, hvis du overvejer at droppe Spotify til fordel for Apple Music. Med iOS 26 har Apple nemlig bygget et nyt værktøj direkte ind i systemet, der gør det muligt at importere dine eksisterende spillelister fra andre musiktjenester – inklusive Spotify.

Tricket er enkelt: Har du et Apple Music-abonnement, kan du i indstillingerne vælge “Overfør musik fra andre tjenester”, logge ind på din gamle musiktjeneste og så ellers læne dig tilbage, mens Apple matcher dine sange med kataloget i Apple Music. På få minutter står hele din gamle musiksamling klar i Apple-appen.

Smutvejen til at skifte side

Apple har testet funktionen i flere måneder, men nu er den tilgængelig globalt – dog med undtagelse af Kina, Myanmar og Rusland. Værktøjet virker på iPhone, iPad, Android og endda direkte i browseren på music.apple.com.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog et par forbehold: Kun de spillelister, du selv har oprettet, kan flyttes. Algoritmegenererede lister fra Spotify følger altså ikke med. Og finder Apple ikke et præcist match i sit katalog, foreslår systemet alternative versioner, som du manuelt kan godkende inden for 30 dage.

Kampen om abonnenterne

Det nye værktøj er tydeligvis et forsøg på at lokke flere brugere væk fra Spotify, som fortsat er markedsleder i Norden. Mange har tidligere holdt sig tilbage fra at skifte, netop fordi det føltes uoverskueligt at genskabe årtiers samlinger af sange og playlister. Den barriere har Apple nu fjernet med et snuptag.

Forbrugerne får dermed et stærkt incitament til at prøve Apple Music af, uden at skulle give slip på de musikalske vaner, de allerede har opbygget. Og med en gratis prøveperiode på en måned bliver skiftet endnu lettere at teste.

Sådan flytter du dine Spotify-playlister til Apple Music

På iPhone/iPad:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  1. Gå til Indstillinger > Musik.
  2. Vælg Overfør musik fra andre tjenester.
  3. Log ind på Spotify.
  4. Vælg de playlister, du vil flytte.
  5. Tryk Tilføj til bibliotek – og vent, mens Apple matcher dine sange.

MERE OM SAMME EMNE:

På Android:

  1. Åbn Apple Music-appen.
  2. Tryk på Mere > Indstillinger.
  3. Vælg Overfør musik fra andre tjenester.
  4. Log ind på Spotify, og vælg dine playlister.
  5. Tryk Tilføj til bibliotek.

På nettet:

  1. Gå til music.apple.com og log ind.
  2. Klik på dit profilbillede og vælg Overfør musik.
  3. Vælg Spotify og log ind.
  4. Markér de ønskede playlister.
  5. Klik Tilføj til bibliotek.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.