Google har givet Chrome til iPhone og iPad en makeover, så browseren er opdateret til Apples “Liquid Glass”-design. Det betyder mere bløde former, rundede hjørner og et look, der minder om flydende glas. Hvis du synes, det lyder som en designdetalje, så bare vent, til du ser det i brug.
Med iOS 26 har Google rullet Chrome 141 ud, og det er den første Google-app på iPhone, der får det nye design. Tab-oversigten, menuerne og selv Indstillinger har fået et løft: ingen slørede baggrunde, men i stedet et rent og moderne udtryk, hvor knapperne svæver mere frit. Selv “Done”-ikonet har fået en frisk checkmark-stil.
Der er også små detaljer, som gør forskellen i hverdagen: Det klassiske Chrome-hjul, der spinder, når en fane loader, er nu erstattet af iOS’ velkendte pinwheel. Og tastaturet har fået en flydende værktøjslinje lige over tasterne, så du hurtigere kan slå genveje til eksempelvis Google Lens, stemmesøgning eller et hurtigt “.com”.
Artiklen fortsætter efter annoncen


