Volkswagen er ved at gøre klar til næste kapitel i elbilens folkeeventyr. Den kommende ID. Polo – en kompakt og mere prisvenlig elbil – nærmer sig produktionsstart, og i Spanien er koncernen netop blevet færdig med en af verdens mest avancerede presseanlæg for at gøre klar til opgaven.
Det er Seat-fabrikken i Martorell nær Barcelona, der skal bygge både Volkswagen ID. Polo og søstermodellen Cupra Raval. Fabrikken har netop taget en ny servomekanisk presselinje i brug, kaldet PXL, der kan forme op til fire millioner karrosseridele om året. Systemet er fuldautomatisk og kan skifte produktionsværktøj på blot fem minutter – en afgørende effektivitet, når to forskellige bilmodeller skal køre side om side.
– Med 15 presscyklusser i minuttet kan vi producere flere dele hurtigere og med højere præcision, forklarer Alicia Molina, udviklingschef hos Seat og Cupra.
Artiklen fortsætter efter annoncen



