I årevis har kritik af Facebook og andre store sociale medier lydt ens: for meget overvågning, for lidt gennemsigtighed og en forretningsmodel, hvor brugerne i praksis er produktet. Nu melder et dansk alternativ sig på banen med en helt anden ambition. Spørgsmålet er, om det er nok til for alvor at rykke magtbalancen.
Det sociale netværk SOCii er allerede live, men den 18. januar 2026 tager platformen et opsigtsvækkende skridt. Her bliver SOCii omdannet til en forening – og dermed Danmarks første sociale netværk, der formelt ejes og drives af sine medlemmer frem for investorer eller annoncører.
Et opgør med reklamer og algoritmer
Hvor Facebooks succes bygger på målrettede annoncer og avancerede algoritmer, vælger SOCii den modsatte vej. Platformen lover at være helt fri for reklamer, uden skjulte datastrømme og uden videresalg af brugeroplysninger. Drift, økonomi og datahåndtering skal være fuldt åbne for medlemmerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

