Nu kan danskerne hente AltID. Det er statens nye digitale identitetstegnebog, og den kan hurtigt blive en app, mange kommer til at møde i butikker, webshops og natteliv. AltID er tilgængelig fra 3. juni 2026 for alle over 13 år, der har MitID og CPR-nummer. I første omgang kan appen bruges til to ting: et digitalt legitimationskort og et aldersbevis.
Det lyder måske som endnu en offentlig app i rækken. Men forskellen er vigtig: Hvor MitID først og fremmest bruges til login og godkendelse, skal AltID bruges til at bevise konkrete oplysninger om dig – uden at du nødvendigvis skal dele hele din identitet.
Dørmanden behøver ikke se dit CPR-nummer
Den mest oplagte funktion er aldersbeviset. Skal du købe aldersbegrænsede varer, ind på et spillested eller bekræfte din alder online, kan AltID nøjes med at vise, at du er gammel nok. Ikke din adresse. Ikke dit CPR-nummer. Ikke flere oplysninger end nødvendigt. Det er især relevant for unge uden kørekort. I stedet for at tage passet med i byen kan de bruge mobilen som digitalt ID.
Artiklen fortsætter efter annoncen

