Clever ruller megawatt-ladere ud i Danmark

Clever begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler i Danmark – en effektklasse, der hidtil primært har været forbeholdt tung transport.

Ladepausen på motorvejen kan blive væsentligt kortere i de kommende år. Clever begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler i Danmark – en effektklasse, der hidtil primært har været forbeholdt tung transport.

– Flere danskere vælger elbil, og nye modeller lader hurtigere end nogensinde. Det flytter grænsen for, hvor kort en ladepause kan være. Derfor investerer vi allerede nu i 1.000 kW-ladere og bygger ladeinfrastrukturen til fremtidens elbiler, siger Mathias Sukstorf Langkilde, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

De nye anlæg kan levere op til 600 kW til den enkelte bil, hvilket på sigt kan gøre det muligt at lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter – for de endnu få modeller, der kan udnytte effekten.

Første skridt bliver et pilotprojekt i Storkøbenhavn med 16 ladeudtag, som forventes sat i drift inden årets udgang. Fra 2027 vil 1.000 kW-ladere være standard på hovedparten af nye Clever-lynladestationer. Ifølge Clever handler investeringen ikke kun om højere tophastighed, men også om kapacitet.

– Når ladehastigheden stiger, frigiver det kapacitet og øger gennemstrømningen på stationerne. Det er afgørende i et marked i hastig udvikling. For os handler det om den rigtige type opladning det rigtige sted. Ikke al opladning behøver at være lynhurtig, men når man er på farten, skal det gå stærkt, siger Mathias Sukstorf Langkilde.

I dag leverer Clevers hurtigste ladere op til 300 kW. Foreløbig er det kun få bilmodeller, der kan modtage effekter i nærheden af 600 kW, men udviklingen i ladehastigheder går hurtigt, og flere nye elbiler kan allerede hente op mod 300 kilometers rækkevidde på under otte minutter under optimale forhold.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Med de nye megawatt-ladere forsøger Clever at sikre, at infrastrukturen ikke bliver en flaskehals, når næste generation af elbiler rammer vejene.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.