Ny spiller på mobilmarkedet: nubia sender to nye telefoner på det danske marked

Det er sjældent vi ser nye mærker på det hårde mobilmarked - men nu kommer endnu et kinesisk mærke til Danmark: nubia er klar med aggressiv prissætning

nubia, som er en del af den store teknologikoncern ZTE, er nu klar med to nye smartphones og en smartwatch til det danske marked. Kineserne lancerer nubia Neo 5 GT og nubia Air Pro, der begge kommer til salg i løbet af foråret 2026. Samtidig lanceres nubia Watch GT, som bliver det første skridt mod et større økosystem af produkter fra mærket herhjemme. Begge telefoner er prissat ganske aggressivt – selv topmodellen nubia Air Pro koster kun lige over 3.000 kr. – noget, der ellers ikke er normalt på et marked hvor selv mellemklassemobilerne snildt placerer sig i et prisfelt fra 4.500 til 5.500.

Beregnet til gamere

nubia Neo 5 GT er lavet specielt til folk, der gamer meget på deres telefon. Den har en indbygget lille blæser, som aktivt køler telefonen ned, sammen med et stort vapor chamber-kølesystem. Det burde betyde at telefonen holder sig kold, selv hvis du spiller i flere timer uden pauser. På siden sidder der dedikerede knapper med lav responstid, så du kan styre spil med fire fingre og reagere lynhurtigt. Skærmen er 6,8 tommer stor, og er en AMOLED med 144 Hz opdateringsfrekvens og op til 4.500 nits lysstyrke. Batteriet er på 6.210 mAh og understøtter 80 W hurtig opladning. Der er også en funktion kaldet bypass charging, som lader telefonen trække strøm direkte fra opladeren under gaming, så batteriet ikke bliver varmt og slides unødigt. En anden detalje er, at bagsiden er helt flad uden nogen kamera-bump, hvilket gør det meget mere behageligt at holde telefonen vandret, når du spiller.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Og en Pro, naturligvis…

nubia Air Pro er den reelle topmodel. Den måler 5,99 mm i tykkelsen og vejer 172 gram. Den er certificeret med IP69K, IP69 og IP68, hvilket betyder, at den tåler støv, vand og selv højtryksspuling med vand – og burde altså kunne klare regnvejrsdage, strandture eller træning udendørs. Inde i den sidder et 5.000 mAh batteri af typen silicon-carbon der kan oplades med 45 W. Kameraet bagpå er på 108 megapixel, og der er også et 32 megapixel frontkamera til selfies. Telefonen har desuden en knap, der giver hurtig adgang til trænings- og sportsfunktioner, en detalje der nok er… “Lånt”… Fra Apples iPhone serie.

Smartwatch med lang batterilevetid

Sammen med telefonerne lanceres nubia Watch GT. Det er et smartur med en 1,43 tommer AMOLED-skærm, der kan holde strøm i op til 35 dage i sparetilstand. Det har dual-frequency GPS for præcis placering, mulighed for at ringe via Bluetooth og mere end 120 forskellige sports- og træningsfunktioner.

Begge telefoner kommer med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads som standard. De vejledende priser bliver:

  • nubia Neo 5 GT: 3.199 kr.
  • nubia Air Pro: 2.999 kr.
  • nubia Watch GT: 999 kr.

Produkterne forventes at komme i butikkerne løbet af foråret 2026.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.